Sammen kan vi mere

Partnere

Samarbejder, der åbner for nye oplevelser med bevægelse, natur, kreativitet og fordybelse.

Faglighed og fællesskab

Mennesker og steder omkring Anja Nergaard Yoga

Nogle samarbejder er knyttet til særlige retreats og aktiviteter. Andre er de steder, hvor du møder Anja på faste ugentlige hold.

Keramiker på udvalgte retreats

Charlotte Kofoed Hansen

Charlotte er logopæd og passioneret keramiker. Keramik har gennem mange år været hendes kreative frirum. Interessen begyndte under et højskoleophold med blandt andet rakubrænding, og siden 2024 har hun været tilknyttet et keramikværksted på hobbyplan.

På udvalgte retreats inviterer Charlotte deltagerne ind i keramikkens rolige univers med plads til fordybelse, leg og glæden ved at skabe med hænderne – uanset erfaring.

Ayurveda instruktør

Mie Bonde

Mie er en spændende og inspirerende kvinde med begge ben plantet godt i den økologiske havejord. Hendes hjerte brænder for natur, sundhed og yoga, og november 2026 er hun færdig som Ayurvedisk sundhedsvejleder. Ayurveda er en 5000 tusind år gammel sundhedsvisdom, der ligesom yogaen tager sit udspring i de gamle vediske skrifter fra Indien. Kort fortalt er Ayurveda en forfinet praksis for, hvordan man opnår glæde, energi og sundhed i livet, ved at holde de 3 livsenergier Vata, Pitta og Kapha i balance. Hvert individ har deres helt særlige konstitution af disse energier, hvorfor enhver behandling er individuel.
At blive fortrolig med denne viden har for Mie været “at finde tilbage til den natur jeg er og derigennem finde min egen balance – og få redskaber til at vejlede andre i at finde deres vej”.
Mie er desuden uddannet sygeplejerske, har en master i projektledelse og procesforbedring og er færdig som kropsterapeutisk yogalærer januar 2027.
Helena underviser i yoga ved marinaen
Yoga på havnen og marketing

Helena Magidas Johansen

Jeg har været certificeret sportsinstruktør siden 2010 og er Aerial Yoga‑lærer. Gennem årene har jeg undervist i alt fra Yoga og Pilates til Aqua Gym, og i dag specialiserer jeg mig i genoptræning hos Gigtskolen.dk og underviser hos JoiePilates i Holbæk.

Under lockdown begyndte min sædvanlige løbe‑ og yogarutine at føles meget kedelig, og jeg opdagede ElitePole‑studiet på Amager. Jeg var hooked med det samme!

Jeg er født i Letland og har boet, studeret og arbejdet i Canada, Tyskland, Marokko og Rusland, før jeg endelig landede i Holbæk, hvor jeg nu bor med min mand, to skolebørn, en kat og en hund.

Pilatesstudie og fast undervisningssted

Joie Pilates

Joie Pilates er et af de steder, hvor Anja har ugentlige yogaklasser.

På studiets hjemmeside kan du finde yogaklasserne samt tilmelde dig.

Joie Pilates tilbyder månedlige abonnementer, klippekort og enkeltbetaling.

Fitnesscenter og fast undervisningssted

Go2Fitness

Go2Fitness Holbæk er et af de steder, hvor Anja underviser ugentligt om onsdagen.

På hjemmesiden kan du tilmelde dig yogaklasserne via et medlemskab.

Saunagus og webmaster

Nicolai

Nicolai laver saunagus på retreats og eventuelle arrangementer.

Derudover vedligeholder han hjemmesiden i sin rolle som webmaster.

Se samarbejderne i kalenderen

Retreats og aktiviteter viser relevante partnere og praktiske oplysninger på den enkelte side.